Lær os bedre at kende
Fysioterapi tilbydes af professionel fysioterapeut
Vi tilbyder fysioterapi på vores klinik i Borgergade 20 i København K. Klinikken blev etableret af fysioterapeut, Ulla Krener, i 1992. Dengang havde hun allerede 17 års erfaring med fysioterapi. I dag ejes vores klinik af Ulla Krener og Per Norman. Desuden er der tilknyttet ti selvstændige fysioterapeuter samt en fuldtidssekretær og en deltidssekretær.
Fysioterapeut med otte separate behandlingsrum
Vores klinik har otte separate behandlingsrum, to toiletter, et handicaptoilet samt omklædningsfaciliteter med bad. Vores klinik er beliggende på 4. sal. Vi har dog en stor elevator, lift til kørestole og handicapparkering, så alle kan komme både til og fra klinikken.
Det er din egen praktiserende læge, der skal vurdere, om du har behov for fysioterapi og efterfølgende give dig en henvisning. Den fysioterapeutiske behandling bygger på en grundig undersøgelse af patienten, hvorpå fysioterapeut og patient lægger en plan og et mål for behandlingsforløbet.